Er naturen din bedste ven ?

Et tværkunstnerisk huskunstnerforløb om
natur, mennesker og vores fælles fremtid.

Inkluderer fag som musik, drama, idræt, biologi, dansk.

Teater Viva og Det Perifere Selskab tilbyder huskunstnerworkshops for børn og  unge.
Huskunstnerforløbet Er naturen din bedste ven ? varetages af multi-instrumentalist og komponist Aksel Striim og skuespiller, sanger og historiefortæller Katrine Faber. Sammen med eleverne skaber vi en musikteater-installation, som handler om forholdet mellem natur og mennesker. Klimaforandringer, planetens tilstand  og vores fælles fremtid
er et  af tidens største spørgsmål. Mange børn og unge har mange overvejelser derom og også en del har fremtidsangst,    
har undersøgelser vist. Dette projekt undersøger, hvornår vi mennesker føler os forbundet med os selv, vores kroppe og vores omgivelser – og hvornår vi ikke gør.
I workshoppen inviteres børn og unge til med stemmer, kroppe, selvskabte instrumenter  og musisk udtryk at udforske deres opfattelse af  forholdet mellem natur og menneske.
Vi udvælger specifikke steder i lokalmiljøet og bruger oplevelsen af disse steder som udgangspunkt for at skabe musik og instrumenter, sange og fortællinger til en fælles montage.
Vi undersøger resonansen mellem vores egne  liv og stedernes liv.
Vi synger, spiller, laver musikinstrumenter og skaber fortællinger, tekster og sange og spiller i dialog med konkrete steder og naturelementer.
Vi skaber musik fra sten, fra vind, fra træer, fra vand og fra jorden.
De forskellige udtryk fra workshopdeltagerne iscenesættes som små teaterkoncert-tableauer og/eller optages elektronisk og bruges til lydværker
Vi laver gerne en visning for de andre elever på skolen og måske også forældre og bedsteforældre.
Varighed: 5-7 dage. Vi arbejder gerne udendørs.