Katrine Faber og Malene Pedersens installation på Aarhus-udstillingen TRANSFORM 2011 er de efterladte spor efter noget, der var.
Palaverhytten kalder de deres turnerende værk, der til stadighed opstår i nye fremtrædninger. Denne version af Palaverhytten er beretningen om det, der drog videre.
Tilbage er et tømt skelet, eller det er sporene efter en teltkonstruktion: Reb og taljer, der har tjent som barduner, og sten, der er de efterladte lodder og modvægte. De større sten er teltbygningens ankrer, og højt oppe svæver snorene i et netværk, der kan bære en teltdug.
Lægger man ørerne til stenene, der hænger i konstruktionens snore og reb, så hører man de mennesker, som engang beboede stedet. Stemmerne er et ekko af de bortrejste. Eller det er stedet, der hvisker om det, der var.
Denne gang er Palaverhytten et fænomen i et tomt landskab.
