18.8.11

En tindrende og skrattende kvalitet

´Vind-Rum´ af Malene Pedersen,
Anholt Fyr 2007
Det Perifere Selskab forbereder sig på nye aktiviteter. Vi researcher og improviserer, med ler, toner og lyde. Men vi har også sat en retning på vores arbejde.

Vores nye aktiviteter skal rejse sig fra fem søjler / Fem principper skal I den kommende tid bære vores kunstneriske arbejde:

Punkt 1: Vores mål er at finde et kunstnerisk udtryk, vi bedst kan beskrive med disse ord: ”Vi søger noget enkelt, poetisk og næsten rituelt. Vi vil finde et udtryk med en ’tindrende’ og ’skrattende’ kvalitet, der kredser om modsætningspar som sandhed/løgn, ødelæggelse/opbygning, konflikt/harmoni, tavshed/larm”.