15.6.10

Naboerne kommer – fortællinger fra ø til by

Under overskriften ’Naboerne kommer’ inviterer Det Perifere Selskab i 2010 til multikunstneriske begivenheder på Anholt og i Gellerupparken, Århus V.

Det hele begynder med fortællinger og kunst i fyrtårnet på Anholt. Så tager vi installationer, musik, skulpturer og performances med til vores naboer i Gellerupparken – hvor vi også improviserer og lader os inspirere af de nye omgivelser.

I 2010 er Det Perifere Selskab to billedkunstnere, en musiker og en skuespiller. Men vi laver også en byttehandel med øboerne og Gellerupparkens beboere, så de er med i vores multikunstneriske fortælling.

Anholt den 21. august 2010: Fyret og fyrgården

Gellerrupparken 28.-29. august 2010: Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. th. – og andre steder i Gellerupparken

På 2010-holdet er vi:
- Fortæller, stemmekunstner og performer Katrine Faber, Hjortshøj
- Billedkunstner David Ramírez Gómez, Columbia/Århus
- Billedkunstner Malene Pedersen, Anholt
- Musiker og komponist Aksel Striim, Hjortshøj

I 2009 skabte vi - sammen med vores kollegaer tekstilkunstneren Tabea Dürr (S) og billedkunstneren Sabine Popp (N) samt lokale fortællere - Fortællinger i fyrtårnet på Anholt. Se vores blog http://www.anholtfyr.blogspot.com/