![]() |
Palaverhytten i en lejlighed i Gellerupparken i projektet Naboerne kommer, 2010 |
Palaverhytten er mødet mellem på den ene side skulptur/form og på den anden side stemmekunst/lyd. Men hytten er også en konkret konstruktion og funktion inspireret af det afrikanske Dogon-folks traditoner for konfliktløsning.
I denne uge afprøver billedkunstner Malene Pedersen og skuespiller og stemmekunstner Katrine Faber (begge medlemmer af Det Perifere Selskab) Palaverhyttens muligheder og indsigter i et stort filmstudie i Filmbyen Aarhus, hvor TRANSFORM 2011 finder sted.
Foreningen af Professionelle kunstnere og kunsthåndværkere, ProKK, bringer i den århusianske kunstbegivenhed 42 projekter sammen i to filmstudier i filmbyen.
I en omtale af 2011-versionen af Palaverhytten skriver Malene og Katrine: "Vores palaverhytte symboliserer såvel muligheden for mangfoldig og ligeværdig dialog mellem mennesker som vort samarbejde med alle dets ideer, diskussioner, bestræbelser, veje og vildveje."