16.9.14

Sound Space, Kooiduinen, Ameland, Holland November 2013

Sound Space er en skulptur og en vindharpe som blev bygget af Aksel og Malene i november 2013 på den hollandske ø Ameland som en del af festivalen Kunstmaand Ameland.


I det åbne landskab var det oplagt at lege med vind, rum og bevægelse. Under arbejdet ude i klitterne oplevede vi en orkan, og blev virkelig bevidste om naturens både skabende og ødelæggende kraft. 
Vindharpen består af strenge hæftet til metalspande og spændt ud med stenvægte. Spandene virker som forstærkere, når vinden sætter strengene i svingninger. Huset/klangkassen er bygget af ubrændte mursten som er stablet og limet sammen med mudder. Stenmurene associerer til et hus som kunne give ly og beskyttelse, men da murene er ubrændte vil de nedbrydes, hurtigt eller langsomt afhængigt af vejret, og igen blive til ler og sand.

Åbninger i murene giver mulighed for at lytte til klang rummets lyd og kigge ind i dets indre.          Man kan også lægge munden til og synge med vinden igennem dem. I en af åbningerne er der placeret en vindtube der giver en tudende lyd, når vinden passerer igennem.
Vi er inspirerede  af den islandske ide-verden hvor grænsen er mellem det, som er indenfor hegnet, og det som er udenfor. Indenfor hegnet er der orden. Her findes det kontrollerbare og det menneskelige. Udenfor hegnet hersker kaos og det overnaturlige. Alt kan ske udenfor hegnet.

15.9.14

Lydby og stemmeboks

Det Perifere Selskab og Lydbyen.
På Børnenes Bogdag i Ridehuset i Aarhus d. 10. september 2013 var der en ord- og lydworkshop, hvor børnene med inspiration fra lydene i en lydby kunne sidde sammen og skrive historier.


Historiefortæller og komponist Katrine Faber og multiinstrumentalist Aksel Striim fra Det Perifere Selskab havde bygget en lydby med hytter, hvor børnene kunne sidde tæt sammen og lyttet til naturlyde (hav, vind, regn, torden, flod) mikset med Katrine`s stemme, som lavede lyde inspireret af dyr, krop, følelser, stemninger, åndedræt, sange, volapyk og meget mere fantasi-åbnende.
Alle havde fået ideer og billeder og sansninger til historier og der blev skrevet på livet løs.
Når historierne var skrevet eller tegnede, gik børnene i grupper ind i hytten, hvor Aksel sad med optageudstyr. Her læste hvert barn sin historie op mens de andre lyttede.


Der var også opstillet en stemmeboks, en stor køleskabspapkasse, hvor du kunne gå ind og give din stemme ; lyde, historier, sange, udsagn mm.

Alle stemmer blev optaget og det var en fornøjelse at se så mange børn og unge stå i kø og ivrigt vente på at komme ind i papkassen og give stemme.

Lydbyen blev støttet af Børnekulturhuset.